Landmænd og robotter

Det perfekte åben skole besøg i Natur/teknologi

Vil du have mere ud af jeres gårdbesøg?

Her er en enestående mulighed for en åben skole aktivitet, der peger fantastisk ind i en bred vifte af fællesmålene for Natur og teknologi. 

Her kan I fx både se og høre hvordan robotteknologi og GPS styring helt grundlæggende har ændret hvordan man drive landbrug her i Danmark. Samtidig kan I opleve og lære mere om dyrehold, dyrevelfærd og de miljømæssige perspektiver i en moderne landbrugsproduktion.

På Volsgård i Vinderup har Mie og Torben valgt at investere i malkerobotter… og det gør en forskel, når man har 360 køer der skal levere mælk til Arla. Der høre også 500 hektar jord til gården, hvor Mie og Torben dyrker majs, græs og korn – og I den sammenhæng er GPS styring blevet et helt centralt redskab.

Vil du høre mere, booke og planlægge jeres besøg? Så følg linket her!

OBS!

Har du en 7. 8 eller 9. klasse er det oplagt at kombinere dette åben skole tilbud med “Robotteknologi og fremtidens landbrug” som tilbydes af Asmild Kloster Landbrugsskole.

 

Kontakt

Mie Thorsen

Tif.:40844024
Bjergbyvej 24A
Nautrup
7830 Vinderup

Pris

Gratis

Dato

Hele året

 

Placering

Klimaklog på danske fødevare

Beskrivelse:
Verdensmålene er kommet for at blive, og vi skal alle arbejde for en mere bæredygtig fremtid.
I dette forløb gennemgår vi en række gode klimatips, og får en god snak om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig omkring forbrug af fødevarer.

Lokale fødevarer er en af de mest oplagte veje at gå for at reducere klimapåvirkningen af vores fødevareproduktion. Food miles er et begreb der bruges mere og mere, og der stræbes efter zero miles food, dvs. vi skal spise lokalproducerede fødevarer. “Spise i sæson” er et andet begreb, der er oplagt til at blive mere grønne sammen og koblet med lokale fødevarer, er potentialet stort.

Dagen bliver en blanding af korte oplæg, diskussioner og opgaver. Eleverne introduceres til de forskellige produkter og deres produktionsformer. Undervejs laver vi opgaver med fokus på en grønnere hverdag. Eleverne inddrages i diskussionerne og målet er at de får et mere nuanceret indblik i fødevareproduktion og syn på deres eget forbrug af fødevarer. 

De lækre, velproducerede, sikre og sunde fødevarer venter lige rundt om hjørnet over hele Danmark. Udvalget er bredt, lige fra grøntsager til kød, honning, olie, frugt, drikkevarer og meget mere – og de har altid en god historie tilknyttet, der får det hele til at smage lidt bedre. 

Målgruppe:
Målgruppen er 7. klasse og opefter.

Vi tilbyder følgende forløb:

  • En underviser fra Asmildkloster Landbrugsskole kommer til jeres skole, giver en kort introduktion til landbrugsskolen og uddannelsen og faciliterer dagens program. Programmet er fastlagt til ca. 3 timer, og ønsker at underviseren deltager aktivt sammen med eleverne.
  • Vi vil under forløbet arbejde med emnerne innovation og entreprenørskab, naturvidenskab og uddannelse og job. Herudover inddrages fagene samfundsfag og biologi i forløbet.


Forberedelse og opfølgning:
Det er en stor fordel, at eleverne er blevet introduceret til eller har arbejdet med FN’s 17 Verdensmål og er bekendt med bæredygtighed inden forløbet. Der kan desuden med fordel arbejdes med kendskab til danske fødevarer, hvordan de er produceret, sæsonvarer og hvilke innovative klimaløsninger eleverne kender til i produktionen af danske fødevarer.

Formål:
At eleverne får et større indblik i dansk fødevareproduktion, hvilket kan give mulighed for at udbygge deres viden, kompetencer og handlemuligheder, så de oplever at kunne gøre en forskel og sammen skabe en mere bæredygtig fremtid.
At eleverne får viden om det store udvalg, de danske fødevareproducenter repræsenterer.
At eleverne bliver introduceret til og får smag for fødevarer i sæson.
At eleverne bliver bevidste om zero miles food.
At eleverne introduceres til et erhverv, der på en gang er et af de ældste, og samtidig et af de mest innovative omkring produktionsformer, der sikrer en stabil forsyning af sunde, velsmagende fødevarer.

 

 

Eksempler fra Fælles Mål:
Forløbet kan bidrage til at eleverne opnår forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv i relation til natur, bæredygtighed og fødevareforbrug.
Forløbet kan også bidrage til, at eleverne udvikler naturfaglige kompetencer og opnår kendskab til hvordan de naturfaglige fag bidrager til en større forståelse af sammenhænge i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. I forløbet arbejdes der således med videns- og færdighedsmål inden for bl.a.:

 

Samfundsfag:

Eleven kan diskutere rollen som forbruger, og har viden om effekten af forbrugeradfærd på klima, miljø og verdensmålene.

Biologi:

Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer og viden om biodiversitet. Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer i relation til produktion af fødevarer.

Uddannelse og job:

Under forløbet arbejdes der med videns- og færdighedsmål inden for personlige valg, fra uddannelse til job og arbejdsliv, hvor eleven bl.a. kan vurdere betydning af vilkår og forandringer på arbejdsmarkedet. Eleven kan vurdere betydningen af livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere. Eleven kan vurdere muligheder i uddannelser, job og former for iværksætteri.

Kontakt

Kirsten Haarbo

kh@asmildkloster.dk

Tlf 21660963

Oplys venligst kontaktoplysninger, klassetrin, antal elever og skole ved tilmelding.

Pris

Gratis

Dato

Forløbene kan bookes hele året, dog ikke uge 37 og 38.

Robotteknologi og fremtidens landbrug

Vil robotter overtage verden?

Det kan vi nok ikke svare på – men vi kan lære dig, hvordan robotteknologi er med til at forme fremtidens fødevareproduktion. Én ting er sikkert, teknologien kommer nærmere og nærmere, og innovation får en større og større betydning i fremtiden. Verden forandrer sig hurtigere, end vi af og til kan følge med til. Derfor vurderer vi det som et stort plus, at eleverne er bevidste om de muligheder, der er inden for teknologi, således at de er godt klædt på til, når de selv tager hul på deres videre uddannelsesliv.

Vi arbejder med nogle af de robotter, som ses inden for dansk landbrug. Eleverne hører oplæg om forskellige typer robotter og hører om mulighederne med det – herunder, status på robotteknologien inden for landbrug. Aktiviteten bliver kombineret med et besøg, hvor vi ser på teknologien på et landbrug.

I løbet af dagen danner eleven helt sikkert sin egen mening om, hvad der er godt for mennesket, klimaet, jorden – og hvordan teknologi på én gang er fantastisk og foruroligende. Under forløbet vil vi også have fokus på betydningen af teknologi på bæredygtighed, biodiversitet og økosystemer.

Målgruppe:
Målgruppen er 7. klasse og opefter.

Vi tilbyder følgende forløb:

  • En underviser fra Asmildkloster Landbrugsskole kommer til jeres skole, giver en kort introduktion til landbrugsskolen og uddannelsen og faciliterer dagens program. Underviseren arrangerer besøget hos en landmand i lokalområdet. Skolen sørger selv for transporten til besøget. Programmet er fastlagt som heldagsarrangement, og vi ønsker at underviseren deltager aktivt sammen med eleverne.
  • Vi vil under forløbet arbejde med emnerne innovation og entreprenørskab, naturvidenskab og uddannelse og job. Herudover inddrages fagene fysik/kemi og biologi i forløbet.


Forberedelse og opfølgning:
Inden besøget skal klassen brainstorme om deres nuværende viden om robotteknologi og sammenhængen mellem natur, bæredygtighed og teknologi. De naturvidenskabelige fag samt job og uddannelse kan med fordel inddrages både i forberedelse og opfølgning af forløbet. Under forløbet arbejder eleverne derfor med flere forskellige fag, og giver anledning til at innovation og entreprenørskab kan integreret både før, under og efter forløbet.

Formål:

At eleverne får indsigt i forskellige teknologier med relation til fødevareproduktion.
At eleverne får en forståelse for ressourcebesparende teknologi.
At eleverne får en forståelse for mulighederne indenfor teknologi. 
At eleverne får et indblik i teknologiens muligheder og betydning for bæredygtighed og biodiversitet.

Eksempler fra Fælles Mål:

Forløbet kan bidrage til at eleverne udvikler naturfaglige kompetencer og opnår kendskab til hvordan de naturfaglige fag bidrager til en større forståelse af sammenhænge i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. I forløbet arbejdes der således med videns- og færdighedsmål inden for bl.a. perspektivering:

 

Fysik/kemi:

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, og kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.


Biologi:

Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer og viden om biodiversitet. Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer.

Uddannelse og job
:

Under forløbet arbejdes der med videns- og færdighedsmål inden for personlige valg, fra uddannelse til job og arbejdsliv, hvor eleven bl.a. kan vurdere betydning af vilkår og forandringer på arbejdsmarkedet. Eleven kan vurdere betydningen af livslang læring og innovation i arbejdsliv og karriere. Eleven kan vurdere muligheder i uddannelser, job og former for iværksætteri.

Kontakt

Kirsten Haarbo

kh@asmildkloster.dk

Tlf 21660963

Oplys venligst kontaktoplysninger, klassetrin, antal elever og skole ved tilmelding, således at vi kan finde en lokal landmand i umiddelbar nærhed af skolen.

Pris

Gratis

Dato

Forløbene kan bookes hele året, dog ikke uge 37 og 38.

Åben Virksomhed

Portal med mere 325 undervisningsforløb

Åben virksomhed er en portal med mere 325 undervisningsforløb på virksomheder i næsten alle kommuner i Danmark… og der kommer hele tiden flere!

Portalen er intieret og vedligeholdes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ud fra et ønske om at give lærerne i grundskolen (og gymnasiet) flere og bedre muligheder for at understøtte og udvikle børn og unges interessere for naturvidenskab, teknologi, it og matematik. Åben virksomhed skal således gerne på sigt give flere elever lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse indenfor det teknologiske eller naturvidenskabelige område.

Du kan læse meget mere om alle undervisningstilbuddene og book jeres besøg på aabenvirksomhed.dk

Åben virksomhed er en portal med mere 325 undervisningsforløb på virksomheder i næsten alle kommuner i Danmark… og der kommer hele tiden flere!

Portalen er intieret og vedligeholdes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ud fra et ønske om at give lærerne i grundskolen (og gymnasiet) flere og bedre muligheder for at understøtte og udvikle børn og unges interessere for naturvidenskab, teknologi, it og matematik. Åben virksomhed skal således gerne på sigt give flere elever lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse indenfor det teknologiske eller naturvidenskabelige område.

Du kan læse meget mere om alle undervisningstilbuddene og book jeres besøg på aabenvirksomhed.dk

Kontakt

Se meget mere og book på aabenvirksomhed.dk

Pris

Gratis

 

Dato

Hele året efter aftale

Placering

Mobil teknologicenter

Book dit eget mobile teknologicenter

Mangler du et lækkert og “up-to-date” teknologicenter til at danne rammen om din undervisning i natur-teknologi, fysik-kemi eller fx samfundsfag?

Nu kan du fuldstændig gratis booke dit eget mobile teknologicenter fra Videnscenter for håndværk, bæredygtighed, klimarenovering og byggeri.

Det er simpelhent et vildt godt tilbud!

Teknologicenteret bliver leveret til og hentet igen på din skole; du kan vælge mellem et center der er indrettet efter temaet “Byggeri og bolig” eller “Industri og teknologi” – de er naturligvis fyldt med udstyr og materialer… og der kommer selvfølgelig en ekspert-bruger med som introducere alle interesserede lærere til teknologicentrets udstyr, materialer og muligheder… og det hele er gratis!

Du kan læse meget mere om tilbuddet og booke de mobile teknologicentre lige her.

Kontakt

Videnscenter Håndværk – Bæredygtighed, Klimarenovering & Byggeri
Vejlevej 150
8700 Horsens
seav@learnmark.dk
+45 42 12 74 00

Pris

Gratis

Dato

Book her.

Placering

Naturfags-maraton

5. og 6. klasser over hele landet dyster om de bedste opfindelser

Engagement, gåpåmod og faglighed er vigtige ingredienser, når eleverne udvikler opfindelser fra idé til færdigt produkt. Naturfagsmaraton hjælper dine elever til bedre problemløsning.

Vi vil gerne invitere dig og dine elever med til Danmarks største konkurrence i naturfag, hvor fællesskab, glæden ved at opfinde og faglighed går hånd i hånd.

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb på 12-20 lektioner for 5. og 6. klasse, hvor eleverne arbejder med åbne opgaver om spændende løsninger på rigtige problemstillinger.

Forløbet afsluttes med en konkurrencedag, hvor dine elever dyster mod op til 24 andre klasser om de bedste opfindelser.

Opgaverne giver dine elever mulighed for at være opfindsomme, de skal opsøge ny viden, og eleverne bliver trænet i at løse praktiske problemer med hjælp fra engineering-proces og konkrete støtteark.

Kontakt

Telefon: 2465 5627

eller

mail: naturfagsmaraton@nvhus.dk

Pris

Folkeskoler: Gratis

Privatskoler: 750,- pr. hold

Dato

Konkurrencedag: 31.01.20

Sted: Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup, 7500 Holstebro

mejrup hallen