Affald er først affald når fantasien slipper op!

Nomi4s tilbyder alle institutioner, børnehaver, skoler, skolefritidsordninger, uddannelsesinstitutioner mv. i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner overskudsmaterialer og genbrugsgenstande til undervisning, leg, kunst, læring, innovativ tænkning og idégenerering mv.

Eneste krav er, at materialerne bruges til projekter og ikke videresælges.

Du kan ikke være 100% sikker på at få specielle materialer eller store mængder af samme slags materiale, men du kan ønske, og så vidt det overhovedet er muligt, får du materialerne.

Hvis du mangler materialer til billedkunst, en emneuge, et projekt, julepynt eller andre kreative aktiviteter i din institution/skole, så har Materialegenbrugslageret sikkert noget du kan bruge.

Her finder du Materialegenbrugslageret 

  • Hjermvej 19, 7500 Holstebro

Materialerne er genbrug, og vi kan derfor ikke garantere hverken kvaliteten eller en ensartethed i materialerne, men vi kan garantere, at vi har masser af træ, metal, dåser/beholdere, glas, stof/tekstiler, ledninger, plast, flamingo, rammer, urtepotteskjulere og meget andet, der er klar til dit projekt.

Bestil eller kom og kig

Det er ikke muligt at vise lagervarer på hjemmesiden, da der løbende kommer nyt til… men har du lyst til at blive inspireret og se hvilke materialer, der er på lageret lige nu så kontakt Materialegenbrugslageret på mgl@nomi4s.dk angående et besøg.

Kontakt

Nomi4s Materialegenbrugslager
Tlf. 96 87 92 04
mgl@nomi4s.dk

Pris

Gratis

Dato

Hele året

Placering