Spil, leg og aktiviteter for børn i indskoling og mellemtrin

 I samarbejde med den lokale klub kommer Håndboldkaravanen ud til den lokale folkeskole og præsenterer håndboldspillet, lege og aktiviteter for elever i både indskoling og på mellemtrinnet. Eleverne blandt andet mulighed for præcisionskast på lærred, skyde på fartmåler, gennemføre en motorikbane, trylle med bolden og selvfølgelig skal der også spilles håndbold.

 

Formålet med besøget er at…

  • Promovere håndboldsporten samt at inspirere børnene til at starte på en fritidsaktivitet
  • Inspirere lærere til at bruge håndbold i undervisningen
  • Give børnene en rigtig god oplevelse med leg, spil og bevægelse.

Skolens ansvar

  • Skolen stiller med minimum 1 underviser til rådighed pr. 10 elever. Én skal varetage de sociale opgaver i forbindelse med børnenes deltagelse (motiverings-ansvarlig for at børnene er klar til tiden, løser praktiske opgaver i forhold til børnene). De andre skal være aktiv på gulvet som underviser sammen med Håndboldkaravanen.
  • Stiller faciliteter til rådighed (håndboldhal eller udendørsareal).
  • Hjælp mht. strømføring af 220 V, hvis dette ønskes.

 

Trinmål (efter 5. klasse)

Karavanebesøget er en oplagt mulighed for at tilegne sig færdigheder + få inspiration indenfor flg. områder:

  • at sammensætte grundlæggende bevægelser såsom løb-spring, løb-kast og afsæt-landing
  • at deltagelse i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil
  • at udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner
  • at udføre handlinger med forskellige boldtyper
  • at turde deltage i legens udfordringer

 

Kontakt

Thomas Andersen
DanskHåndbold Midt
60708094
tksa@danskhaandbold.dk

Thomas kan altid kontaktes, hvis man har brug for sparring omkring håndbold i undervisningen.

Pris

Gratis

Dato

August-efterårsferien: 8.00-16.00

Ved andre ønsker kan Thomas kontaktes.