Sæt badminton på skoleskemaet

Vi gør idrætstimerne sjovere for både dig og dine elever.

Det er sjovt at spille badminton! Spillet er ikke bare god motion og taktisk udfordrende, det er også en social sport, der byder på masser af godt samvær med andre. Badminton kan spilles af alle aldersgrupper og giver derfor altid mulighed for en rask kamp. Vi håber, du vil sætte badminton på skemaet i dine timer, og sammensætter gerne en dag eller et forløb, der bedst passer til dig og dine elever.

Få besøg af en træner

Sæt ekstra fokus på badminton i idrætstimerne med et par timers besøg af en træner. Træneren står i spidsen for nogle sjove timers undervisning med masser af aktivitet til børnene og god inspiration til dig. Vi planlægger timerne ud fra jeres ønsker, og timerne kan bruges som en del af den normale idrætsundervisning eller som et badmintontema. Træneren tager hensyn til, at mange af børnene ikke har spillet badminton før og har bl.a. fokus på at:

  • Udfordre børnene motorisk og fysisk
  • Give eleverne de grundlæggende forudsætninger for at spille badminton
  • Styrke det sociale sammenhold i klassen
  • Fremme glæden og interessen for badminton
  • Give eleverne en god oplevelse med badminton

 

Et par sjove timer med fokus på badminton kunne se sådan ud:

  • 08.30 – 08.45: Badmintonrelateret opvarmningsleg
  • 08.45 – 09.00: Leg med ketsjer og bold, jonglering, forhindringsbane, stafet mm.
  • 09.00 – 09.30: Forskellige badmintonøvelser og -lege målrettet børnenes niveau
  • 09.30 – 10.00: Forskellige småspil og kampe

 

ENDAGS SKOLETURNERING FOR ELEVER

Det er nemt at afholde en turneringsdag og kræver ikke en masse arbejde af dig eller din skole. Selve turneringen arrangeres nemlig af den lokale badmintonklub i samarbejde med DGI Badminton og Badminton Danmark. DGI og klubben står for langt det meste – både i forhold til planlægningen og gennemførelse af selve dagen. Klubben er behjælpelig med lån af ketsjere og bolde.

En skoleturnering giver eleverne muligheden for at prøve at spille badminton, styrker fællesskabet på tværs af klasserne, og giver ny inspiration til idrætstimerne. Skoleturneringen er for en hel klasse, og det vil sige, at alle elever i klassen kan være med uanset niveau. Eleverne spiller med forskellige i løbet af dagen, og mellem kampene er der mulighed for at hygge sig med kammerater.

Kontakt

Flemming Kjær
Flemming.kjaer@dgi.dk
Tlf: 79 40 42 59

Pris

  • 2 timer: Kr. 1.200,-.
  • 4 timer: Kr. 1.600,-.
  • 6 timer: Kr. 1.800,-.

Ring og aftal nærmere.

Dato

Hele skoleåret.