Et, to eller tre køn – eller slet ingen?

Er køn en biologisk ting – eller er de to køn noget, vores samfund og kultur har skabt?
Dette undervisningsforløb på Holstebro Kunstmuseum handler om køn og kønsidentitet – om der ’kun’ er de to køn vi traditionelt kender, om der er flere eller måske ingen køn – eller om kønnet flyder.

Forløbet stiller også skarpt på, hvad der sker for den enkelte, hvis man vælger at træde udenfor de vante kønskategorier. Det illustreres gennem fotografen Lærke Posselts fotografier på udstillingen Q* Flydende Køn.

Undervisningsforløbet har til formål

  • at eleverne reflekterer over, hvordan vores identitet er påvirket af, at det er to køn.
  • at eleverne reflekterer over, hvordan samfundet er indrettet på at der er to køn.
  • at eleverne reflekterer over, hvordan vores sprog er indrettet på, at der er to køn.
  • at eleverne reflekterer over, om der kan være flere køn – og hvilke konsekvenser det har får den enkelte og samfundet.
  • at eleverne reflekterer over, hvad der sker for den enkelte, hvis man fravælger at være mand eller kvinde eller vælger at være begge ting på én gang.

Læs mere og hent undervisningsmateriale på holstebrokunstmuseum.dk.

Kontakt

Holstebro Kunstmuseum

info@holstebrokunstmuseum.dk

Tlf. 9742 4518

Pris

500 kr for en klasse

Holstebro Kunstmuseum