Hovedregning med DART
Er du matematiklærer i en 6. til 10. klasse i Holstebro Kommune, kan du give din klasse en god oplevelse med spil, hygge og hovedregning.
Jyden Dartklub tilbyder at du kan tage din klasse med ud og prøve at spille dart. Dart kræver koncentration, præcision og hurtig hovedregning, foruden at rumme masser af hygge og socialt samvær.
Når man spiller dart skal der ganges, lægges samme og trækkes fra. I mens et par spillere dyster ved skiven, står den tredje og fører regnskab over scoren på en tavle ved siden af.
Det giver god mening at sætte eleverne til at spille dart, som et led i den understøttende undervisning i matematik.
Når man besøger Jyden Dartklub, med en skoleklasse, stiller klubben en vejleder / træner til rådighed. Han styrer slagets gang, i samarbejde med den lærer, som følger klassen.
Aktiviteterne organiseres således, at alle altid er aktive, enten som spillere eller som tavleførere. Vi har 8 baner i vores lokale på Mads Bjerresvej 5 og fordeler eleverne, som udgangspunkt i grupper på 3. Det giver et godt flow og alle kan være i gang samtidigt.
Er der flere end 24 elever i klassen, vil nogle af grupperne bestå af 4 elever.
Vi anbefaler at man afsætter tid der svarer til 3-4 lektioner til et besøg. Man må gerne tage madpakken med og vi giver saftevand til.
Kontakt
Jens Óli Jespersen,
Tlf. 27 13 47 54
Pris
Gratis
Dato
Aftales nærmere.