Dus med biblioteket

Brug bibliotekets udlåns-samlinger og mange tilbud

Ved du hvad RBdigital, Sprogkufferten, eReolen og Kulturrygsækken er?

Giv dine elever det bedste udgangspunkt for at bruge Holstebro bibliotekernes udlåns-samlinger og udnytte de mange andre fantastiske faste og skiftende tilbud.

Alle klasser fra skoler og institutioner i Holstebro Kommune kan få en gratis rundvisning med en grundig orientering om bibliotekets mange forskellige tilbud samt en introduktion til søgninger i bibliotekernes database.

Vi tilpasser rundvisningen efter klassetrin – ring og få en snak.

Kontakt

Voksenafdelingen – tlf. 9611 6810 eller
Børnebiblioteket – tlf. 9611 6840.

Ulfborg Bibliotek – tlf. 96 11 68 80.
Vinderup Bibliotek – tlf. 96 11 68 90.

Pris

Gratis i bibliotekernes åbningstid

Dato

Hele skoleåret efter aftale

Placering

Skovlund Naturskole

Gratis naturvejledning til 3. klasser

Naturskolen har til huse på gården Skovlund, der ligger midt i plantagen. Naturskolen ligger tæt ved Vegen Å og tilbyder gratis naturvejledning til kommunens 3. klasser. Øvrige klasser, daginstitutioner og klasseforældreråd kan benytte sig af naturskolens udstyr og faciliteter efter aftale med Naturkonsulent Per Larsen.

På Skovlund Naturskole har eleverne mulighed for at være i den natur, de skal lære om, og få praktiske ‘hands-on-oplevelser’, som underbygger den teoretiske viden fra klasselokalet.

Et besøg på naturskolen vil ofte indgå i natur- og teknikundervisningen. Det bedste udbytte af et besøg på naturskolen opnås, hvis besøget indgår i et længere forløb, hvor eleverne forberedes til besøget og senere efterbehandler den nye viden.

Undervisningen tager udgangspunkt i brugernes ønsker, og aktiviteterne planlægges derefter.

Plantagen er et rekreativt, offentligt område, hvor alle er velkomne, men ønsker man at booke en naturskolens faciliteter, skal man kontakte naturkonsulent Per Larsen.

Naturskolens faciliteter

På naturskolen er der forskellige faciliteter, som bl.a. omfatter:

  • Shelterplads med fire shelters, bålplads, udekøkken, grill, vand, lille hytte, overdækket terrasse, brænde og toiletter
  • Undervisningslokale
  • Bistader
  • Natursti
  • Smedjeudstyr og måleudstyr

Kontakt

Per Larsen
Tlf: 2119 0261
Mail: per.larsen@holstebro.dk

Pris

Gratis naturvejledning for 3. årgang, øvrige kan kontakte Per Larsen for booking og andre aftaler om udlån.

Dato

Året rundt

Placering

Thorsminde Naturskole

Gå på opdagelse i naturen ved fjorden og havet

Thorsminde Naturskole er placeret i naturskønne omgivelser i fiskerbyen Thorsminde på den smalle tange mellem Nissum Fjord og Vesterhavet. Uanset hvor man færdes i byen, har man en skøn udsigt til fjord, klitter og hav.

Med udgangspunkt fra naturskolen kan man gå på opdagelse i naturen ved fjorden og havet og f.eks. prøve at fiske, rense og tilberede fisk. Med andre ord er der rig mulighed for at få ny viden, forståelse for naturen og nye oplevelser.

Thorsminde Naturskole tilbyder gratis naturvejledning inklusiv én overnatning til alle 5. klasser i Holstebro Kommune.

Øvrige klasser, institutioner mv. kan gratis komme på dagsbesøg på naturskolen.

Naturskolens lokaler er beliggende i forlængelse af Thorsmindehallen og byens tidligere skole.

Kontakt

Rikke Birch Nygaard
Tlf: 2427 5851

Pris

Overnatningstur med offentlig transport og naturvejledning er gratis for 5. årgang. For andre årgange; ring og lav en aftale.

Dato

Tilbuddet er i princippet gældende hele året, men i praksis er det mest interessant i de 3 måneder før og efter sommerferien. Det er nemmest at få plads kort efter sommerferien; foråret er som regel travl.

Placering

Skole, landbrug og fødevarer

Hvor kommer maden fra?

Skole, landbrug og landmænd i Holstebro Kommune åbner stalddøren og inviterer kommunens skoleelever på gårdbesøg. Her vil de vise eleverne, hvordan et moderne landbrug fungerer, og hvordan de producerer fødevarer.

Eleverne lærer om, hvor deres mad kommer fra.

Landbrug og Fødevarer har en oversigt over de lokale landbrug, der tager imod gårdbesøg fra skoleklasser. Landbrug og Fødevarer har også samlet undervisningsmateriale om landbrug og fødevareproduktion, der kan bruges som forberedelse til et gårdbesøg. De fleste af dem er gratis.

Læs mere, hent materiale og book en landmand: skole.lf.dk.

Kontakt

Book en landmand på skole.lf.dk

Pris

Gratis